Klubaftner

Vitaminer, mineraler og LED-lys

140313-01

På vores klubaften den 13. marts 2014 havde vi besøg af Poul Erik Nielsen fra Bryrup.
Poul Erik har de sidste ca. 30 år  holdt amerikanske siskener, som er hans store passion.
P.t. holder han Kapuzinersisken, Yarrell sisken, Mexico sisken – både nominatformen og 3 underarter: Grønrygget, Columbia og Jouyi samt sortsisken.
36 ynglepar er i gang i ret store kassebure, og yderligere 18 kassebure står klar til fratagne unger m.v.

Men denne aften handlede det nu ikke om fuglene i sig selv.
Aftenens tema var en gennemgang af de mange forskellige slags tilskud til foderet i form af vitaminer og mineraler, som Poul Erik anvender.
Og så handlede det om  lys.

Poul Erik viste billeder af og forklarede om ca. 20 forskellige slags tilskudsfoder, som han anvender.
Det vil føre for vidt at komme ind på dem alle i denne artikel, men herunder vises et par af de mere kendte præparater :

140313-04

140313-08

140313-02

 

 

 

 

 

 

 

På Poul Eriks hjemmeside – www.sisken.dk – kan man læse meget mere om dette emne og man er velkommen til at kontakte Poul Erik på E-mail.

Aftenens andet store emne var lys – nærmere betegnet LED-lys.
Sidste efterår har Poul Erik erstattet alle de gamle lysstofrør med LED-lys.
Der var et lysstofrør i hvert kassebur, så det var lidt af en investering at smide det hele ud og skifte til LED-lys, ca. 15.000,- kr.
Men da LED-lys kun bruger en brøkdel af den strøm, som de gamle lysstofrør brugte, så er tilbagebetalingstiden under 2 år.

I den nye installation indgår en transformer og en styreenhed. Det byder på flere fordele:
Man bestemmer f.eks. selv, hvornår solen står op og går ned, samt hvor lang tid dette skal strække sig over.
På styringsenheden kan man indstille systemet på mange forskellige måder.

Poul Erik har valgt en farve på lyset, som minder mest muligt om dagslys og herved viser fuglene i deres naturlige farver.
Det er et meget hvidt lys, men der er mange muligheder for andre farver f.eks. et varmere, mere “blødt” lys, hvis man foretrækker det.

LED-diode m. tekst

Transformer-controller

Hos Poul Erik er der i hvert kassebur anbragt et LED-bånd som vist på billedet til venstre.  På billedet til højre er vist den indstilling, der er valgt på styringsenheden.

 

 

 

Der er nogle fagudtryk, som man  støder på, når man begynder at arbejde med LED-lys:  Lumen – Lux – Ra-værdi – Kelvin.

Til en grov sammenligning kan siges, at et LED-lys på 800 lumen giver ca. lige så meget lys som en 60 W glødepære. 250 lumen svarer ca. til en 25 W glødepære.
En Ra-værdi på 100 gengiver farver   på samme måde som dagslys. Indendørs belysning bør have en Ra-værdi på min. 85.
Dagslys er ret koldt lys med en farvetemperatur på 4.000 – 5.000 K (kelvin)
En glødepære har en varmere farvetemperatur på  2.700 – 3.200 K

En uddybende forklaring på disse begreber findes under “Artikler” på denne hjemmeside.
Carl-sign-4

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________

 

101205-08

Foredrag “Havens fugle”

Leif Novrup fra DOF gav os en oplevelsestur rundt i hans egen have på denne årstid.
Leif fodre med solsikker 2 gange dagligt, for at holde på fuglene. Blandt de mange slags fugle var der bl.a. Rødhals – Jernspurv – Gulvspurv – Solsort – Sjagger – Silkehale – Flagspætte – Stæren – Sortmejse – Blåmejse – Musvit – Gråspurv – Skovspurv med mere. Skovspurven bliver tit forvekslet med Gråspurven. Men der er langt de fleste af Skovspurven, som kan kendes på den sorte plet, som er i det hvide på kinderne.
Leif fortalte en sjov oplevelse han havde oplevet på et tidspunkt i området ved Sevl.
En Nymfeparakit var fløjet ud af en voliere og havde fundet sig en plads i en lade bygning. Der havde de fornøjelsen af denne Nymfeparakit i fri natur i 3 år mente han. Den blev naturligvis fodret. Selv vinteren klare den fint

 

 

Lukket for kommentarer.